Forfatteren

Forfatteren

 

Jeg har altid haft lyst til at skrive, og det har i de seneste år resulteret i en række manuskripter, både "frivillige" og bestillingsopgaver. Ydermere har jeg skrevet og udgivet tre ungdomsromaner som kan købes og lånes på biblioteker i det ganske land.

Den allerførste gang han så hende, undrede det ham meget at han aldrig havde set hende før, og skænkede det ikke en tanke, at hun måske slet ikke var her fra byen. Det var hun nu egentlig heller ikke , men det var der ingen af dem der vidste endnu. Hun kom ud af Netto med den gule pose fyldt til langt op over kanten. Posens håndtag kunne ikke samles nok til. at hun kunne bære den i een hånd, det vejede den nu osse nok for meget til, så hun havde et håndtag i hver hånd og posen hængende mellem sine ben så knæene bankede mod den hver gang hun forsøgte at tage et skridt. Det var nu først da hun forsøgte at stille den op på sin bagagebærer at det for alvor gik galt. Det havde kun taget ham få sekunder at forudse katastrofen. Resten af det halve minut der var gået fra han fik øje på hende, havde han stirret fortryllet på hendes ansigt, der nok var det sødeste han nogensinde havde set.

Hvis den smukke fysikcensor havde haft BH på, havde han sikkert fået en bedre karakter, men han kunne ikke få øjnene væk fra hendes gule bomuldsbluse, hvor verdens smukkeste kupler forsøgte at bryde igennem det tynde stof. Det burde være forbudt, tænkte han. Der må da være regler for den slags ting! Det kunne da ikke være rigtigt, at en ung og forholdsvis uskyldig knægt skulle udsættes for den slags sexchikane ved en af sit livs vigtigste eksaminer. Foran sig havde han tre reagensglas med tre forskellige gasarter. Han vidste, at der var ilt i det første, brint i det andet og kuldioxid i det tredje. Problemet var, at han skulle påvise, hvad der var hvad. Han havde i sin tid lavet forsøget sammen med Carl, som var en fysiknørd, og nu kunne han ikke huske, hvordan de gjorde. Han kunne måske have kommet itanker om det, hvis det ikke var for de insisterende brystvorter. Det var noget med en tændstik.

Men var det brinten der eksploderer? Eller var det ilten?

 

 

Hun rakte over til sit natbord og fiskede noget op af skuffen. Derefter trak hun dynen af ham, hvilket var ret pinligt, fordi det nu var ret synligt, hvordan hun påvirkede ham.

- Stræk hænderne op over hovedet, sagde hun kommanderende og nu med en helt ny og dybere stemme.

Mads adlød. Han turde ikke andet, og den lille mand inden i ham ville heller ikke tillade, at han protesterede. Hun lænede sig ind over ham så tæt, at spidsen af hendes bryster under natkjolen netop strejfede hans ansigt, og hendes duft tog vejret fra ham. Hun greb fat i hans hænder, og før han kunne nå at registrere, hvad der skete, havde hun bundet hans hænder fast. Mads prøvede instinktivt at bevæge armene lidt.

- Lig stille! kom det omgående. Han adlød, men nåede at registrere at han var bundet med to brede lædersnore til et par metalringe, der var fastgjort i væggen. Hvem har to metalringe i væggen?

"FOLK UDEN HUMOR BURDE DØ AF GRIN"

Musicals:

 

Amlet

Charter Charter

Milde Madonna

Erasmus the Musical

 

Opera:

 

Billederne synger

Er Gud hjemme

 

Teater:

 

Spurven

 

Romaner:

 

Mælk og Vilde Blomster

Løgn og Forbudte Følelser

Engle og Safrandrømme

LEKTØRUDTALESER:

 

”Ungdomsroman, der er ligesom jordbærmilkshakes – det smager så godt, at man bare vil have mere” Fyens Stiftstidende

 

"Romanens spændingsplot fungerer fint i sammenhæng med portrættet af de unge og deres miljø. En sjov og underholdende beskrivelse af de unges liv med hinanden og deres spirende forelskelse og begyndende seksualitet."

 

"Velfortalt, troværdig og spændende fortsættelse af serien. Bogens dialoger er gode, og forfatteren formår at indfange teenageres tanker, følelser og sprog ... Måske er der flere bøger om Mads i vente. Der er al mulig grund til at anskaffe dette bind også."

 

Bibliotekernes lektøranmeldelser